19. maj 2013 - Frisørturen, - hårnåle og klipper

Jeg blev vækket med en filmstribe fra DR, hvor en lille pige havde vundet EMG. Tillykke til hende. Dejligt vejr, men først morgenmad. Hotellet lægger sig helt op af Scandicniveau. Dejlig morgenmad, men så ud på grillen og steges. Lidt musik i ørene, - jeg kan lytte til Spotify, så hotellets Wi-Fi er OK. Det blæste stadig, men dog muligt at tage solbad. Det går nu ikke mere end en time, før vi begge bliver rastløse, så vi blev enige om at tage vestpå i vor dertil lejede bil.
Man tager motorvejen rundt om Palma og kører mod Andetrax. Det er en by, men det lyder som en pille, man skal tage, hvis man er bange for hårnålesving. Det kunne nemlig godt blive nødvendigt, for vi drejede af nordpå mod Calvin.

Udsigt fra frokostpladsen

I starten lignede hårnålesvingene dem, vi kender så godt fra Vougeserne i Alsace, men efterhånden blev vejen smallere og svingene skarpere. Til sidst var jeg nødt til at hvile overarmene, så vi holdt ind ved den lokale zoologiske have. Dvs. det var nu nok bare en gård med alt muligt fjerkræ, der kaglede løs, - inkl. en påfugl. Vi indtog vor medbragte frokost og kørte derefter videre til Puigpunyent, - det højeste sted. Ved San Granja drejede vi mod vest ud til vandet og Banyalbufar. Byen er kendt for sine terasser med vin og naranja (appelsinerne). Byen ligger i måske 100 meters højde og der er en MEGET stejl vej ned mod vandet, hvor man kan parkere på en afsats.

Banyalbufar

Der er stadig mange meter ned til klippekysten, men det er meget flot med Middelhavets bølger, der slår ind mod stenene. Man får også lige testet, om man skulle have lidt højdeskræk.
Det er en utrolig flot tur på Ma10 ned mod Andtrax. Vejen er bedre end før, men den snor sig stadig en del. Vi skulle til Port de Andtrax. En lille havneby, især for store lystyachter. Rigtig hyggelig. Sonja gik en tur for at kigge lidt på byen. Hun skal nå 10.000 skridt hver dag. Jeg fik tiden til at gå i selskab med et par fadøl, mens jeg holdt øje med bølgerne i havnen. Der kom en ny hele tiden. Inden jeg satte mig ned med mit forehavene, havde jeg lige bestilt bord på Restaurant Roma (ikke Noma), som er anbefalet i Turen går til Mallorca, som en god fiskerestaurant, med rimelige priser. 21 Euro for en menu. Men først skulle jeg lige have styr på bølgerne i havnen.

Gaudi har været i Port de Andtrax

Sonja kom tilbage ved 18:30-tiden, så vi kunne bevæge os hen mod aftensmaden. Vi skulle side på havnekanten i et telt, der skærmede for vinden og hvor vi havde en ganske fin udsigt, så jeg stadig kunne tælle bølger. Min forret var rejer i hvidløg, og de mener rækkefølgen, når de skiver det. Sonja fik en fiskesuppe. Hovedretten var en stegt hvid fisk, med nogle mærkelig tynde løgstrimler stegt i olie lagt ovenpå, men det smagte fantastisk. Lige et par glas hvidvin fra Mallorca til og en slags anislikør til slut, mens man betaler regningen. Turen hjem på pasagersædet var der ikke meget at snakke om. Det var også ved at være mørkt. Ellers intet at berette.